Hjem Op

Der må være en Kant

Ib Ravn

Oprop om behovet for mere tidssvarende filosofiudgivelser end de gamle klassikere.

Trykt som kommentar i Politiken "Bøger" 11. november 2000

I det mere tænksomme hjørne af det danske bogmarked blev 1990'erne filosofiens årti. Tendensen fortsætter op til bogmessen. Mange forlag fandt i denne periode et marked for de filosofiske klassikere, der blev genoptrykt og nyoversat som aldrig før. Bogserier med portrætter af de store europæiske filosoffer findes der i dag mindst et halvt dusin af. Filosofilærere på alle niveauer sender horder af nysgerrige unge og lægfolk i armene på Kierkegard, Kant og Platon, der med uppercuts sender dem ud i tovene igen, ligeså forvirrede som de begyndte og en hel del mere frustrerede.

For det er velkendt at de fleste intelligente, men filosofisk uskolede mennesker oplever, at det er fortænkte spidsfindigheder de store filosoffer disker op med, og de dropper dem derfor hurtigt igen. Den effekt kan man formentlig regne med slår igennem på markedet for filosofisk faglitteratur inden for de nærmeste par år, ligesom det skete for ny fysik og naturvidenskabelige paradigmer i kølvandet på bøger som James Gleicks "Kaos" og "Hawkings univers", der heller ikke viste sig at give nogen ordentlige bud på moderne menneskers eksistentielle spørgsmål.

Men hvorfor vente på udviklingen? Har vi ikke allerede fået nok? Lad os varsle et moratorium på udgivelser fra den samling jernhoveder, der bebor det europæiske filosofiske parnas.

Der er i samtiden er et kolossalt udækket behov for en intellektuel, etisk og åndelig afklaring af emner, som den samfundsmæssige og videnskabelige udvikling har bragt op og som ikke kunne forudsiges af fortidens store tænkere. Et par eksempler:

Vi har brug for en ny morallære, der tager udgangspunkt i psykologisk og antropologisk viden om menneskers naturlige behov og udvikling. Hvilke værdier skal vi basere vores liv på, nu hvor det kristne formål med en moralsk livsførelse (at komme i himlen) ikke længere sælger billetter? Hvad er medmenneskelighed, når vi giver staten halvdelen af vores indtægter for at tage sig af vores syge, svage og gamle? Hvad er meningen med livet, når vi individuelt ikke længere behøver at arbejde for dets opretholdelse?

Vi har brug for en samfundsfilosofi, der forholder sig til det globale samfund. Hvad er gode sociale relationer mellem en milliard mennesker, der via Internettet står i øjeblikkelig men ekstremt upersonlig kontakt? Hvad er det gode samfund i en multietnisk verden, hvor fundamentalismerne strides i pluralismens skygge?

I lægevidenskaben er der et skrigende behov for en filosofisk forståelse af de subtile sammenhænge mellem krop, bevidsthed og natur, der trods enorme sundhedsudgifter giver sig udslag i de mangfoldige civilisationssygdomme, fra allergi og kræft til alkoholisme og selvmord.

I biologien er der behov for en filosofi om det levende, der ikke starter med kroppens smådele, generne, men med organismen som helhed. Evolutionen kan ikke længere ses som en simpel kamp for overlevelse og reproduktion. Den er også en fremadskridende selvorganisering af stadig mere komplekse og forfinede helheder, og livet skal forstås i det lys.

I fysikken har vi brug for en filosofisk procestænkning, der effektivt kan afløse 1800-tallets materialisme og tro på stoffets uforanderlighed. Det er på høje tid at københavnerskolens realitetsvægring og golde instrumentalisme bliver erstattes af et utvetydigt dynamisk, felt- eller energibaseret virkelighedsbillede, der bl.a. kan vise at dét grove stof, som biologiske psykiatere og operationsgangens kødsnedkere mener at det menneskelige legeme består af, faktisk er umådeligt subtilt og informationsmættet og kræver en lidt mere sofistikeret tilgang end skalpel og piller.

Der er nok at tage fat på. Forlæggere kan ikke løse disse filosofiske spørgsmål, men de kan sørge for, at når landets filosofilærere vågner op fra den uforpligtende romance med gårsdagens filosofi, er der relevant litteratur til årvågne unge og lægfolk. Det er fint at kende sine rødder og vide hvor man stammer fra, men det filosofiske træ skulle også gerne blomstre og bære ny frugt. Filosofi til tiden, nutiden!